Hele Region Alagaesia

Flinn tittede frem. Han kiggede ned i jorden med hænderne bag ryggen. Flov over sin opførsel og frygt. Han rømmede sig lavt, ”jeg… er altså ikke af den rette støbning til sådan noget. Jeg beklager meget. Jeg ville gerne hjælpe, men jeg er ikke vant til at slås…”

Vagterne begyndte at grine "måske ikke lige nu og her, men det er derfor du skal i træning, så du kan lærer det, og det samme skal din drage!"

Scarlet stod og kiggede på vagterne "jamen hvornår begynder vi så?"

Flinn sank en klump, der blev efterfulgt af et kort klynk. Den orange drage var nysgerrigt på vej hen til ham. Han opfangede det hurtigt, men valgte - i stedet for at løbe væk igen - at gå ned på knæ, og placere hånden lidt frem for sig i dragens højde.
Dragen stoppede op et kort øjeblik, forvirret over den pludselig skiftende adfærd. Men nysgerrigheden tog hurtigt over frygten, og langsomt men sikkert, gik den helt hen til Flinns hånd og snusede.
Flinn smilte nervøst, ”den… den er ikke så slem. Nærmest sød.”
Hans smil ændrede sig og blev lidt mere oprigtigt end før, lige inden dragen nyste, og dragespyt landede udover hele hans hånd.
Han skar en grimasse, ”…….. ad.”

Da dragen nyste, begyndte vagterne og Scarlet at grine. "Når nu du er igang Finn kan du jo lige så godt slikke det af. Det tror jeg den ville kunne lidt...hahahah.."

”……..” Flinn tørrede fornærmet sin hånd af i sin vest. Han kiggede på dragen, ”du er godt nok uopdragen.”
Dragen udstødte en lav, spindeagtig lyd og kiggede muntert på Flinn. Han smilte skævt til den og skulle til at rejse sig, idet den nappede ham i hånden.
Flinn skreg i et kort øjeblik og rejste sig med et sæt. Han kiggede studerende og foragret på sin hånd, ”d-den bed mig!! Bæstet bed mig!”

Scarlet rystede på hovedet, og vendte sig mod vagterne.."sig mig en hvorfor valgte i den svans?"

Vagterne stod og kiggede på hinanden "det gjorde vi ikke, Saphira gjorde!" Scarlet kiggede forbavset på dem "Så dvs. altså sige at hun har udnævnt jer til at finde drage ryttere til de her æg, men hvem er det så, der er dragerytter til det lilla æg?"

Vagterne kiggede på ægget, "det er ikke os, der har fået opgaven, men de har vist ikke fundet personen i nu"

Scarlet kiggede ned på den pinke drage "Hmm... gad vide hvem det kan være"

Flinn kiggede foragret på dem og gik hen mod dem, ”hey, I kan ikke bare glemme mig! Prøv at se min hånd! Den er—” han stoppede brat op ved siden af Scarlet, da han opdagede hun havde det samme mærke på hånden, ”… hva’, er det sådan et drageryttersymbol eller hvad? Er vi nu en slags superhelte, der skal have en temasang og mærkelige dragter på?”

Scarlet kiggede forvirret på Flinn...."Du kan vidst godt kalde det, det, hvis du altså er en lille dreng på 5. år" Hun begyndte at små fnisse og vagterne gjorde det samme.

Flinn sænkede hovedet. Han tænkte tilbage på dengang han gik i skole. Dengang han blev gjort grin med hver dag.
”Kan vi ikke bare komme videre?” spurgte han stille.
Få sekunder efter brasede en vagt ind – han havde en sprællende, rødbrun fritte i hånden, ”hey, jeg fandt den her. Skal jeg smide den ud, eller er der nogen, der har lyst til frittestuvning?”
Flinns øjne blev kuglerunde, ”Tjack! Det er min fritte!”. Uden at tænke over, rev han den lille pelsklump ud af vagtens hånd, og holdte den tæt ind til sig, ”så så, du skal ikke være bange, lille Tjack.”

Der blev helt stille, da vagterne så Scarlets reaktion, på den dårlige kommentar. Stemningen blev kold og stille og man kunne se irretation i Scarlets øjne, hun begyndte knytte sine næver mod hinanden og så på vagten, som stille og roligt gik baglæns...

Vagten kiggede på hende med et løftet øjenbryn, ”okay, hvad er der galt med hende?”
Tjack var efterhånden faldet ned, efter den lå i sin ejers trygge arme.

Scarlet kiggede over på vagterne "Jeg er den eneste der må mobbe Flinn!...KUN MIG!!!!!!" Vagterne vidste ikke hvad de skulle sige, så de holdte bare sin mund.

Ude på gangen kunne man hører en masse gøre honør og ind af døren kom selveste Eragon. Vagterne gjorde honør med det samme og Scarlet bukkede sig ydmygt ned, hun glemte alt om den irretation hun havde for små sekunder siden.

Eragon kigged på både Flinn og Scarlet..."Så det er altså jer, Saphira har udpeget til at være efter kommere efter mig?

Scarlet stod forvirret "Efter kommere???...."

I samme øjeblik Flinn så manden, der trådte ind, vidste han, hvem det var. Ham fra legenden. Dragerytteren. Eragon.
Flinn bukkede så dybt for ham, at hans pande rørte ved gulvet. Han havde lyst til at kigge op, men frygten for at komme til at give den kendte dragerytter et enkelt forkert blik, holdte ham ydmygt nede.
Tjack, der nærmest var blevet smidt på gulvet, kravlede fornærmet væk fra Flinn.

Scarlet kiggede på Flinn og derefter på Eragon og sagde så "Hvad mente du med efterkommere?"Eragon kiggede på Scarlet og sagde "I er blevet udnævnt til at være de næste drageryttere, sammen med bl.a andre mennesker i snart vil kunne komme til at møde og kæmpe sammen med. I to vil i fremtiden blive meget tætte og intet ville kunne skille jer ad"

Scarlet kiggede på Flinn igen og tænkte "Det tvivler jeg meget på"

Flinn kiggede på Scarlet ud af øjenkrogen, og rødmede let. Han rettede sit knæl let op, så han var på højde med hende. Nysgerrigheden tog over, og forsigtigt rettede han sit blik mod Eragon.
Den orange drage stod stille ca. en meter fra Flinn og stirrede på Eragon med et intetsigende blik.
Flinn tog mod til sig og rømmede sig let, ”undskyld, Eragon, herre… altså… det er ikke muligt at blive skiftet ud, vel? At trække sig tilbage som dragerytter? Ser du, jeg… jeg tror ikke, jeg er af rette støbning til noget af det her.”

Eragon lyttede til hvad Flinn havde og sige og svarede så "Jamen....det var Flinn ikke?, Du skal ikke tænke på hvordan du ser udenpå, det er det indeni der tæller, det fortalte Saphira mig, hun valgte mig efter mit indre. Man skal ikke altid være modig, man skal have frygt i sig, ellers er man ikke på rette spor"

Scarlet rømmede sig lidt og sagde så " Hør her Flinn, bare fordi jeg siger nogle, ikke så søde ting, betyder det ikke, jeg ikke kan lide dig. Du ska stå imod og vise hvad du kan. Jeg ved du har nogete at byde på"

Eragon smilede og sagde "Se, i er allerede gode sammen!"

Scarlets ord genlød i Flinns hoved. Han rejste sig, børstede sit hår tilbage med sin højre hånd og forsøgte at sende hende et charmerende blik, ”så det du prøver at sige er, at du kan lide mig? Og at du vil have jeg skal være din store, stærke dragerytter? Beskytte dig for fare?”
Dragen kiggede på ham og fnyste.

Det gav et ryk i Scarlet da ordene *Kan lide mig" kom ud af munden på ham, hun udbrød hurtigt "Det...det sagde jeg ikke noget om" Hun begyndte at rødme lidt og skyndte sig så at sige "Bare fordi, jeg siger noget søde ting engang i mellem betyder ikke jeg kan lide dig som sånen" Hun stoppede med at snakke, fordi hun var løbet tør for luft. Hun derefter hviskede lidt til sig selv, hvor hun sagde "jeg kan måske lide ham lidt......."

Flinn grinede let, ”det var også mest for sjov. Ehe… Ehehe.”
Der bredte sig en langvarig stilhed i rummet. ”Nå…” afbrød Flinn stilheden. Han kiggede på Eragon, ”Hr. Eragon. Jeg vil godt prøve det her… dragehalløj. Men jeg kan ikke love, at jeg vil være til nytte.”
Tjack løb ind mellem hans ben og prøvede uden held at gnave hul i hans støvler.

Scarlet hostede lidt, da Flinn kom med en negativ kommentar igen... hun svarede hurtigt " vi må vidst hellere banke noget fornuft ind i dig!" Hun smilede til ham og en par røde kinder dukkede frem, fra hendes blege ansigt.

”I har lov til at forsøge,” Flinn smilede tilbage til Scarlet. Han havde været bange for hende i starten, men hun gav ham sådan et gåpåmod, at han kunne mærke, at alt mellem dem nok skulle gå. Med en hurtig bevægelse rakte han sin mærkede hånd frem mod hende, ”jeg vil i hvert fald forsøge. For din og alle andres skyld.”

Scarle's ansigt blev helt rødt og hun rakte sin hånd stille og roligt hen imod Flinn's, hun smilede til ham og kiggede ham intens i øjnene. og sagde "Du skal nok klarer dig, jeg skal nok hjælpe" Hun vendte hurtigt hoved fordi hun kunne mærke, at hendes kropsvarme steg voldsomt.

Flinn kiggede hende tilbage i øjnene, indtil hun vendte hovedet. Han slap forsigtigt hendes hånd, og lod sin egen falde ned langs siden. Endnu engang vendte han sin opmærksomhed mod Eragon, ”vi er klar. Og jeg ved ikke med Scarlet, men jeg vil gerne i gang nu, hvis det kan lade sig gøre. Vi skal vel træne og… sådan.”
Vagten, der var kommet med Flinns fritte, rømmede sig lavt, ”Eragon, hvis de skal træne deres kampevner, har jeg en opgave, der er lidt mere lærerig end bare at slå på nogle træningsdukker.”

Eragon så på vagten og sagde så " Jeg tror jeg har en bedre plan, først skal dragerne lærer og flyve også skal i trænes. Det første i skal gøre er at følge med mig, vi gå ud på græs sletten og begynder allerede nu, Men før det.... Scarlet dine ´dyr skal lige styrres ude på sletten"

Scarlet kiggede overraskende på Eragon, samlede Jewell op og løb ud mod sletten.

Flinn havde en klump i halsen. Om det var nervøsitet eller spænding, kunne han ikke regne ud. Han tog hurtigt Tjack op og skulle til at løbe af sted, idet han kom i tanke om dragen. Han vendte sig om imod den og kiggede den direkte i øjnene.
Mod. Han måtte være modig. Det virkede næsten som om dragen havde læst hans tanker, for fast besluttet gik den hen til ham og strakte sine ben så meget så muligt. Flinn svingede sin arm om dens glatte mave, løftede den op og løb så efter Scarlet.