Flugt rundt i Alagaesia

I tronsalen, på kongens slot, kunne man hører en hurtig og træt vejrtrækning, der lå en pige på alle fire, og vaskede gulv.
Selvom hun havde en partner som kunne hjælpe, så havde hun sagt at hun nok skulle gøre det hele, bare han ville blive og holde hende med selskab.

Hun havde en laset skjorte, et par slidte bukser og et gammel klamt visketrykke på. Hendes skulderlange hår var sat op i en to små rottehaler der lå ned i hver side, så håret ikke kom i vejen, når hun skrubbede gulvet rent for snavs og smuds.

Hun satte sig op og strøg en hånd over panden og så på elveren. Hun sagde ikke noget til ham, men sendte ham et træt blik, som hurtigt ændrede sig, da der kom nogle lyde der mindede om når kyllinger klækkede, bare meget højere og kraftigere, hun så på ham med et overrasket, og næsten uroligt blik, men så lyste der pludselig en nysgerrighed op som en ild der blusser op.

Silver kikkede rundt i tronsalen på slottet i mens Lilium vaskede gulvet. Efter noget tid kunne han høre på hendes vejrtrækning at hun var ved at blive træt og sukkede lidt.
Lige i det han var noget hen til hende hørte han noget som klækkede og kikkede overraskende på hende og undrede sig over om det bare var noget han selv havde hørt.
'måske er jeg begyndt at høre ting der ikke er her' tænkte han. Han havde nu været på det slot i flere år sammen med Lilium men alligevel kunne han ikke dy sig for at finde ud af hvad det var som lavede den lyd.

han kikkede op på tronen og så tilbage på Lilium og kikkede spørgene på hende om hun ville tjekke eller om han skulle.
Han rendte en hånd gennem sit korte blå hår og sukkede lidt imens han kikkede lidt på det travl af noget tøj som han have på.

Lilium nikkede og rejste sig op, som hun så på Silver. Hun hev snorene, der holdt hendes hår bundet i de to rottehaler, ud og bandt dem om håndledet i stedet. Hun gik hen imod tronen, nysgerrig, men stadig forsigtig. Hun rystede let på hoved så håret faldt på plads.
Og selvom hendes håndled gjorde ondt, bevægede hun dem i cirkler, for at beholde varmen i musklerne, hvis de nu skulle forsvare sig imod noget, der kunne angribe.
Hendes skridt var, taget i betrækning af hvor træt og udmattet hun var, lette og forsigtige, for der hvor hun havde vasket, var gulvet glat og nogle steder stadig vådt.
'Jeg håber det er vores billet ud herfra.' tænkte hun for sig selv og smilede let ved tanken.

Silver kikke på Lilium imens hun gik mod tronen og så at hun bevægede sine håndled meget. 'hun må være mere udmattet end jeg troede' bekymret trådte silver op til Lilium og greb hendes skulder.
Silver kikkede på hende rystede på hovedet og trådte selv helt op til tronen hvor lyden kom fra. Han kikkede meget underligt på siden af tronen for der hvor lyden kom fra var der en metal lem som var lidt på klem.
Silver kikkede tilbage på Lilium et kort øjeblik undrende hvor efter han vendte hovedet tilbage igen og tog fat i metal lemmen.

Hun stoppede og så at Silver gik op til tronen, og at han tog fat i noget på siden af tronen. Hun kiggede undrende på det. Hun stoppede med at bevæge hænderne helt så meget, og gjorde sig klar, dog vidste hun ikke helt til hvad, men gik op ved siden af Silver og så på metal lemmen, Hun trak vejret stille og roligt og mærkede at adrenalinen farerede rundt i kroppen på hende. Hun var fokuseret på metallemmen og det der nu gemte sig bag dem.

silver holdte skabt øje med alt der kunne bevære sig bag lemmen i det han åbnede lemmen stille og roligt for ikke at lave for meget larm.

I det han fik lemmen helt åben og kunne kikke ind i hullet som lå gemt bag lemmen kunne han se nogle æg som var revnet. I det han ville stikke hånden ind i hullet og tage det ene æg ud, holdte han inde, da der lige pluselig var noget som bevægede sig.
En lille grøn og blå drage kikkede på ham med trætte øjne.

Lilium holdt også øje, både med hullet bag lemmen og Silver. Og da hun så den ene lille drage, kom en anden lille drage, den var sort med et blåligt skær, frem fra skyggerne og så direkte på Lilium, den så nysgerrigt på hende og kravlede ud af det lille rum og hen imod Lilium. Hun blev stående, holdene øje med dragen og af, måske instinkt, rakte hun hånden ned imod dragen, dog stoppede hun en knytnæve fra dragen og så på Silver.

silver kikkede overraskende da der lige pluselig kom en drage mere frem. Han så på Lilium og da hun rakte hånden frem mod den var han lige ved at stoppe hende men stoppede sig selv i sidste øjeblik.

Den grøn/blå drage kikkede opgivende op og rejste sig op og gik hen mod Silver imens den sagde nogle klik lyde med tungen. Silver kikkede intrasseret på dragen og tog sin hånd af lemmen og rakte den ned til dragen.
Dragen snuste til den et kort øjeblik hvorefter den slikkede hans hånd og kikkede glad op på ham.
"Det var da lige godt" sagde Silver hvorefter han smilede og samlede dragen op og holdte den end til sig. Dragen faldt omgående i søvn igen efter den var blevet samlet op.

Den lille drage som kun befandt sig en knyttet næve's længde fra Lilium's hånd, strakte sin hals ud så den rørte hendes hånd og hun så overrasket på den, dog trak hun ikke hånden til sig. Hun rakte armen ned imod dragen og den begyndte at kravle op ad hendes arm og op til hendes skulder.
Hun så så på Silver og spurgte "Gad vide om hvorfor der var gemt drageæg under tronen?" Hun lod så hånden glide op og aede dragens hoved let.

Efter at Silver havde lagt dragen op på hans skulder kikkede han på Lilium og svare "Det er et godt spørgsmål men jeg tror ikke det er en god idé at blive her, efter vi har åbnet den lem".
Silver rakte hånden ned til lemmen og lukkede den igen meget forsigtigt "Tror vi må finde en vej ud og det hurtigt" sagde Silver imens.

Lilium nikkede og gik imod en dør hun vidste ikke blev brug synderlig meget. Hun så på Silver, medens hun sagde "Lad os tage denne vej, den fører ned imod stalden." og skyndte sig igennem den.
Da de nåede ned til stalden så hun nogle af vagterne, der var to. Hun bukkede sig ned bag en af båsene og vendte sig imod Silver.

Silver så hurtigt de to vagter og gik på hug bag ved samme væg. Silver kikkede sig hurtigt omkring for at prøve at finde noget som de kunne slå vagterne ud med. Pluselig fik han øje på 2 heste som vagterne stod lige bag, Silver kikkede på Lilium og så på hestene og håbede at hun ville forstå.

Da Silver så sit snit til det sneg han sig over på den anden side hvor hestene stod, og kikkede på den første af dem.
'damn du er godt nok en stor en min ven. Men jeg tror vi kan hjælpe hinanden her hvis du sparker de 2 vagter ned bag dig sammen med din ven der så skal min ven og jeg nok hjælpe jer ud herfra'. Imens Silver tænkte det virkede det som om at hesten forstod hvad han ikke kunne sige med ord.
men prustede en enkel gang og trak så bagbenene tilbage hvor efter den anden hest gjorder det samme og sparkede vagterne.

Lilium forstod det godt, og havde også sneget sig hen til hestene, og stod ved den anden hest, hun så på Silver og opdagede at hestene allerede var klar til at ride.
Hun satte sig op og så på Silver. Hun så så tilbage på vagterne som lå bage hestene og spurgte så Silver "Skal vi?" Hendes blik lyste op af både glæde, men også spænding. Hun havde pludselig en masse livsgejst som hun ikke havde haft i mange år.

Silver kikkede op på Lilium og hoppede så let og elegant op på Shétan som den hest der stod ved siden af ham hed. "Ja lad os komme afsted" sagde Silver med meget glæde i stemmen.
Han vente Shétan og slog i galop ud af stalden og videre over gårdspladsen.

Lilium galoprede efter Silver, og hun kunne ikke lade være med at tænke over den frihed de næsten havde i deres hule hånd.
Og pludselig kunne hun hører en stemme, en lille hvisken, en mandlig stemme; "Pas på ved portene."
Hun troede næsten hun var blevet skør, og hun tvivlede på om hun skulle tage imod rådet, men valgte at stole på stemmen, som hun endnu ikke vidste tilhørte den sorte drage der lå om hendes skuldre og råbte så til elveren "Silver! Vi skal passe på ved portene!"

Silver hørte råbet fra Lilium og stoppede Shétan en smule op og kikke bedre på portene. Og ganske rigtigt forud kunne silver skimte vagter stående.

"Der er vagter forud Lilium mindst 5" Svarede Silver tilbage da Lilium var nået op på siden af ham.
"Har du nogen gode idéer? eller skal vi tage det som det kommer?" spurgte Silver.

Hun standsede hesten og så på Silver.
Hun nikkede og så på nogle tønder i den anden ende af gårdspladsen, hun begyndte så "Vi afleder deres opmærksomhed, via de tønder der," hun pegede på dem "og så, kan du se de tøjsnore der ovre, med noget tøj hængene på, vi tager også noget af det med, men det skal gøres hurtigt, så hvis du klare vasketøjet klare jeg afledningen." Hun smilte, klar til at gøre oprør, hendes blik var fokuseret og hun fik hesten over til tønderne og den sparkede til dem.

Silver standsede sin hest ved siden af Lilium og lyttede til hendes idé. "slet ikke dumt min ven. du har vist en hjerne i det hovedet der" sagde Silver med et smil på læberne hvor efter han vente Shétan og red hen og tog vasketøjet.

"Jeg viste ikke hvad for noget af det vi kunne bruge bare på at kikke på det så jeg tog det hele" Sagde Silver i det han red hen mod Lilium.

Vagterne var begyndt at bevæge sig imod tønderne, hurtigt, hun så på Silver og nikkede "Godt. Skal vi ride?"
Hun satte hesten i galop hen imod portene og som hun så porten komme nærmere og at vagterne faktisk flyttede sig for dem, og endelig var hun ude af porten.
Luften føltes anderledes, som om den var lettere. Hun så smilende på elveren og i modsatte retning af slottet.

Silver smilede til Lilium imens han kikkede på hende. "Vi skal nok få lagt nogle mil bag os lad os ride mod Osilon det er uden for grænsen. Vi er nok nød til at stoppe undervejs og finde noget mad. Men det burde vi kunne finde i skoven så let som ingenting".
Efter Silver havde sagt alt det rettede han sig op og sagde ikke mere.

Lilium forholdt sig tavs og holdt blot trit med Silver. Hun nikkede og håbede inderligt at det ville være i nærheden af en bæk eller ligne, så de og kunne vaske sig.
Hun aede blot hesten, mens hun rettede sit blik ud imod horisonten og hun mærkede også at hendes krop var begyndt at blive træt, men hun holdt sig vågen, og holdt sig stærk.
Hun bevægede igen, sine håndled rundt, en efter en og hun kastede håret væk fra ansigtet.
Og de nåede inde længe til Osilon.

Silver Kunne mærke at han var ved at blive træt men der var noget som tvang ham til at fortsætte. Det var noget som han ikke var klar over hvad var men han viste at han måtte finde ud af hvad det var.

Endelig kunne han se Osilon og vente hovedet og kikke på Lilium som var ved at falde i søvn. "Lilium lad os finde et sted vi kan være for natten vi er begge trætte og vores heste trænger til hvile"

Silver drejede sin hest ind i gennem porten til Osilon og gik stille og roligt ned i gennem de halv tomme gader.

Lilium så på ham og nikkede, det var nok det bedste at de kunne hvile sig.
Og hun fulgte ham ind i Osilon, hun så på de få mennesker der var på gaderne og spurgte "Silver, måske burde vi stige af hestene, vi tiltrækker os meget opmærksomhed." Hun så på ham og strammede grebet om tøjlerne.

Silver kikkede tilbage på hende og nikkede kort med hovedet hvor efter han let og elegant hoppede af hesten og forsatte som om intet var hent.

Efter at have gået lidt så han en mand som var ved at lukke en lade af og gik hen mod ham.

"håber det er okay hvis vi bare sover i en lade i nat Lilium"

Silver stoppede op lidt foran manden som vendte sig rundt og kikkede på dem.
"Ja min ven er der noget jeg kan hjælpe dem med så sent på aften?" spurgte manden. "Jeg ville høre om vi måtte overnatte i din lade for natten min gode herre. vi har gået langt og er meget trætte" svarede Silver hvor efter manden kikkede på Lilium og derefter tilbage på Silver og nikkede så lidt med hovedet. "Jo hvorfor dog ikke, men bare i er stille. Det må i love mig, jeg vil ikke have nogen problemer"

Silver smilede lidt og svarede "Mange tak min gode herre. Vi skal nok være stille det lover jeg."

Lilium, som også var sprunget ned af hesten, gik over imod ham og spurgte "Kunne vi måske også få noget vand herud, eller bare en fugtig gammel klud, mine håndled er meget ømme." Hun viste manden sine lettere røde og opsvulmede håndled.
Hun vidste at høflighed som regel var vejen frem, ihvertfald over for denne mand, men alligevel tilføjede hun "Men det er ikke så vigtigt, men jeg hvis jeg skal være i stand til at kunne tage videre, især med mine håndled, ville det nok være bedst at jeg kunne få dem plejet."