Hele Region Alagaesia

Område: Ellesmera
Soundtrack: https://www.youtube.com/watch?v=-xngiOb6Mx0

Det var en meget vind stille dag, folk gik deres daglige rutiner, og tog dagen med ro. Selve vinden var lun, og ikke for varm. Der var en masse små skyer på himlen, men regnen var ikke til at se.

Selve prinsesse Arya gik rundt i byen og kiggede stille og roligt rundt. Hun var på vej hen imod Scarlet, som sad på en stor rund sten, formet som en oval sten bare 1,5 meter høj. Scarlet sad på stenen og kiggede ned på Arya, som stod spørgende og ventede på hende reagerer.

"Hvad laver du der oppe kære kusine? Spurgte Arya"
"Ikke det helt storer jeg sidder bare og slapper og venter på der sker noget spændende, hvilket der aldrig sker, fordi der altid er så fredligt"
"Du burde være glad for der er lidt fred i nu, havde det ikke været for Eragon, ville der ikke være fred i Ellesmera. Sagde Arya"
"hmmm.... du har vel nok ret, men jeg trænger til eventyr, jeg kan jo ikke blive her. Jeg vil gerne opleve noget igen. Da jeg var i Carvahall sloges jeg med soldaterne, og ja jeg fik bank men jeg er blevet meget bedre nu! Jeg vil kæmpe for os alle, ligesom du gjorde Kusine Arya"
"Tja Scarlet din generation vil komme, du bliver bare nød til at vente, til tiden er inde. Det er det eneste du skal gøre. Du har evner, det har du. Men forhast dig nu ikke, hvis man venter til tiden er inde, har man som regel en fordel. forklarede Arya, Scarlet"
"j..ja okay jeg har forstået det. Jeg må vente, indtil jeg er til nytte... Der er ikke så meget at gøre..."
"Der er så en ting jeg kan sige, du er mere end klar til kamp! sagde Arya" Hun vendte sig om og gik

Soundtrack: https://www.youtube.com/watch?v=i21n8GMzVpc

Scarlet kiggede efter det Arya og hoppede derefter ned fra stenen og så en sort frieser kommer ridende længere fremme
*Sig mig engang, det er da BlackBeauty, hvad laver hun dog her?*
Frieseren red helt hen til Scarlet og kiggede på hende, mens en sne leopard og en snetiger kom løbende efter hoppen
, og standsede så.

"Hey...venner, hvor har i dog været henne?. Det er længe siden jeg har set jer, komme i byen!"

Scarlet kiggede rundt, og satte sig op på BlackBeauty

"Rid...Rid... ud fra byen! NU!!!"

BlackBeauty satte hovene i jorden og sprang i gallop, hvor hun derefter galloperede ud af byen, i høj fart...uden at Scarlet kiggede sig tilbage.

*Der er intet der skal stoppe mig for at opleve noget i mit liv*

Solen stod højt på himlen. Den lille by, Dauth, var ligeså fredelig og idyllisk, som den plejede at være. Flinn var stået tidligt op den dag. Den perfekte dag til at høste, tænkte han.
Han vandrede smilende hen mod markerne, mens han hilste på adskillige mennesker. Alle i Dauth kendte Flinn. Den glade, unge dreng, der aldrig havde været til besvær og altid havde hjulpet alle på sin vej.

Timerne gik. Solens stråler havde efterhånden boret sig godt ind i Flinns hud, der tydeligt havde fået farve.
Han rejste sig og tog sig på panden, ”pyh. Jeg burde nok gå ind, før jeg bliver rød.”
Han løftede den tunge kurv fyldt med dagens høst op og skulle lige til at vende sig om for at gå tilbage, da en flok heste med ryttere, han aldrig havde set i byen før, kom til syne i horisonten.
De var klædt på med store brynjer og havde flere forskellige våben på sig. Hvad ville de i Dauth?

Område: Skoven
Soundtrack: https://www.youtube.com/watch?v=wOotWZkW7-o

*jeg red, og red, indtil jeg så en folk ryttere længere fremme i skoven... jeg stoppede BlackBeauty og både Emerald, Shiwer og Cheapy så alvorligt på rytterne*

Rytterne travede hen til Scarlet og hendes companioner, de kiggede på hende.

"Hvad er jeres problem?"

Rytterne kigger på hinanden og der kommer en større mand frem fra gruppen.

"Du er lidt af en stormundet pige, syntes du ikke? Sagde manden"
"ikke rigtigt, jeg spurgte jer et simpelt spørgsmål, jeg forlanger et svar!"
"Er du Scarlet, kusine af Arya? spurgte Manden"
"Ja hvad er det i vil?"
"Fang Hende! beordrede han rytterne"
"Hey... vent... hvad...hey...slip mig!!!!

De tilfange tog dyrerne og tog en sæk over hovedet på Scarlet, og red afsted.

Unormalt. Sært. Flinn, der helst ville holde sig ude for diverse farer, vendte sig om og gik. Men han nåede knap nok at tage fem skridt, idet han hørte knasende lyde bag sig, der indikerede, at hestene var redet direkte ind på marken.
”Hvad i--!” Flinn stoppede op og stirrede fornærmet på rytterne, indtil de uventet stoppede op ved siden af ham. Hans kiggede nu på dem med en blanding af frygt, irritation og overraskelse, ”I-I må altså ikke løbe igennem byens marker. Det er privat ejendom, og man ødelægger—”
Mere nåede han ikke at sige, før der blev mørkt.

Område: Beor-Bjergene

Det var meget stille og der var meget mørkt. Man kunne hører hver enkelt bevægelse.

*Hvorfor er her så mørkt, hvor er jeg henne?*

Sækken blev taget af scarlet's hoved, og rebbene var skåret op.

"Du er i sikkerhed nu!", lød det fra manden med den dybe stemme.
"Hvem er du? og hvad mener du med, at jeg er i sikkerhed?"
"Du blev holdt øje med, vi blev nød til at kidnappe dig vi har brug for dig!"
"Jeg er helt forvirret, hvem tror i, i er! I kan ikke bare kidnappe mig, min familie vil blive bekymret! Hvad vil i mig?!"
"Din familie ved godt du er her, vi har holdt øje med dig, selv da du havde en samtale med prinsesse Arya!"
"Okay... nu skræmmer i mig, du snakker om jeg blev holdt øje, men den eneste jeg kan se udspionerede mig er dig!"
"Vi har ikke tid til denne snak, kom med mig!"
"Det er jeg ikke sikker på jeg har lyst til"

Hun kiggede vredt på ham, og rykkede sig ikke ud af stedet.

"Du bliver nød til at komme med os, det afhænger fremtiden af"
"Undskyld hvad???... hvis jeg går med, skal i give mig en forklaring!"
"ja..ja...det skal du nok få"

Hun gik med dem ind i et rum. De lukkede døren og låste den. Inde i rummet lå der tre aflangede glimtrende sten.

Flinn må have været blevet slået bevidstløs, for han vågnede med en skarp dunken i hovedet. Han ømmede sig højlydt, hvorefter han satte sig op.
”Sikke en mærkelig drøm,” mumlede han, idet han åbnede øjnene på klem, og forventede det sædvanlige klare dagslys. Men der var ikke noget. Det eneste lys kom fra de mange fakler, der hang langs væggene.
Flinn rejste sig hurtigt og klodset. Hvor var han? Hvorfor var han her? Og vigtigst – hvordan kom han hjem?
Men pludselig forstyrrede stemmer, ude fra den eneste dør i rummet, hans tanker. Flinns vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere i takt med personernes skridt.
Bang! Døren blev åbnet med et smæld og to mænd – en muskuløs og en lettere kraftig – brasede ind i rummet. De kiggede på Flinn, hvorefter den kraftigste smilte lettet, ”han er allerede vågen. Så behøver vi ikke at ruske ham op.”
”H-Hold jer væk!!” Flinn bakkede tilbage mod rummets hjørne, stadig med ustyrlig vejrtrækning, ”mine forældre skal nok betale jer! Bare I ikke gør mig noget! Vær nu søde!”
”Vi gør dig ikke noget, din hysteriske unge,” sukkede muskelbundtet og gik hen til ham. Han løftede lidt op i sin trøje, så Flinn havde frit udsyn til hans bælte, hvorefter han drejede en omgang, ”se, ingen våben. Overhovedet. Vi er harmløse.”
”Hvad…” Flinn havde en klump i halsen. Til gengæld var hans vejrtrækning blevet mere normal, ”hvad vil I så med mig?”
”Vi giver dig bare en lille test. Du skal være lukket inde i et kort tidsrum. Derefter lukker vi dig ud og følger dig hele vejen hjem. Ingen skader, det lover jeg, ” han havde knapt nok færdiggjort sætningen, før han havde taget fat i Flinns arm, trukket ham ud af rummet og skubbet ham ind i et andet.
Endnu engang gik hans vejrtrækning amok. Hvordan skulle han kunne stole på nogen, der havde slået ham ned og kidnappet ham? Hvorfor skulle han tro på noget af det, de sagde?
Hans tanker blev endnu engang forstyrret, men denne gang af en pige, der stod 4-5 meter fra ham. Hendes ansigt lyste i skæret fra faklerne, der, ligesom i det andet rum, var den eneste lyskilde.

En dreng blev skubbet ind i rummet og stirret på Scarlet. Scarlet kiggede på drengen og vendte så hovedet den anden vej. Hun gik hen mod de farvede sten og bankde på det lyserøde. Der kom en rungende lyd. Som om der var noget indeni i. Det var hult. Hun vendte sig om og kiggede på drengen.

*Der er noget jeg ikke forstår her? Hvorfor putte en slatten dreng, ind i et rum med mig? Gad vide....oh nej, de kan da ikke have puttet os i samme rum, for et enkelt mål. Hvad er det dog for nogle typer!!! argh!! det er pinligt....*

Scarlet begyndte at blushe lidt, hun stod og rystede lidt og blev meget rød i hovedet. Efter nogle minutter var hun normal igen, og så, så spørgende på ham.

"Hey, Hvad laver en stump som dig her?"

Hun træder frem i lyset, så man kan se nogle lange slanke ben, med en splittet kort nederdel, hvor jo højere op man så dukkede en bar mave frem, hvor brøstet var dækket med en lyserød meget kort top, som havde en masse møsntre på sig. HUn havde en masse smykke rundt om halsen, ørerne og armene og anklerne. Hun havde sko med en 7 cm tynd hæl og kort strittende lyserødt hår, med en slags krone ting på hovedet, med en masse ædelsten på i lyserødt. hele hendes krop frem fra mørket.

Tankerne kørte rundt i Flinns hoved. Pigen virkede ikke det mindste bange. Var hun også blevet bortført? Eller var hun en af dem? Og hvad var det for nogen farverige sten? Og hvorfor kom der lyde fra dem?
Flinn rømmede sig nervøst, ”jeg ved det ikke. Jeg… jeg er bare blevet smidt herind. Jeg har ingen idé om, hvad der sker.” Han kiggede på stenene igen, og så nervøst på pigen, ”er du en af… dem…?”

Område: Beor-Bjergene

Hun kiggede på drengen.

"Hvis jeg var en af dem, ville jeg nok ikke være låst inde i samme rum som mig. Jeg er selv usikker på, hvorfor jeg blev ført hertil. Men vores forældre ved det åbentbart, det fik jeg ihvetfald at vide. Hvad vil de med os. Rettere sagt, du ligner slet ikke en der er stærk overhovedet. Du burde være taget med let hed."

Hun begyndte at grine højlydt.

Sig mig engang hvor gammel er du? og Hvem er du? Du virker som en dreng der ikke har noget mod overhovedet?

Hun kiggede spørgende på ham....

Flinn kiggede skamfuldt ned i jorden, men rejste efter kort tid hovedet og kiggede på pigen med løftede øjenbryn, ”jeg kan sagtens være modig. Og jeg hjælper altid folk i nød. Og jeg er stærk – jeg bærer på tunge kurve og sække hver eneste dag.” Han kiggede på stenene og mumlede, ”i det mindste er jeg ikke en pige…”

Scarlet kiggede på drengen, med et meget overrasket, men skræmmende blik i øjnene.
Hun rynkede lidt på øjenbrynet og knuede sine hænder ind i hinanden.

*Hvem tror han lige han er, at diskrimenerer piger, nu skal han bare få at se*

Hun banker hånden ned i flisen, og den flækker der hvor den er blevet beskadiget

"nu skal du lige passe på med hvad du lukke ud af din lille mund. Du har ingen anelse om hvem du snakker med...knægt... Jeg er meget dygtigere og stærkere end dig. Og du siger du bære kurve!. HAHA!! Så du er altså en bonde... dvs du ikke er kriger og kan derfor heller ikke gøre noget gavn for mig. tch... jeg forstår ikke engang, hvad de ser i dig. Hvorfor er jeg i samme rum som dig..."

Hun vender sig om og går hen til stenene, og kigger på den lyserøde.

Flinn blev mundlam. Han åbnede flere gange munden for at sige noget, men lukkede den igen. Han traskede stille hen til stenene, men undgik at stå for tæt på pigen, ”har du nogen idé om hvad det er…?”
Han satte sig og kiggede studerende på dem. Ingen lyde. Måske var lyden før bare noget, han havde forstillet sig. Ja, det måtte være det, tænkte han, idet han snørede sine støvler lidt strammere ind til benet.

"Jeg har ingen ide, men jeg må sige min kusine Arya, har fortalt lidt om noget der lignede, dem her, men det må være noget jeg har hørt forkert"

Hun kiggede på ham.

"Hey... hvad er dit navn? Og hvem er du egentlig?"

”Hva’? Øhm…” Flinn rettede sig op og blinkede hurtigt med øjnene, overrasket over det pludselig emneskift, ”Flinn. Jeg hedder Flinn. Jeg kommer fra udkanten af Dauth, hvis du kender det.”
Endnu en lyd syntes at høre fra et af æggene, men Flinn forsøgte ihærdigt på at ignorere det. Han ville nødig stresse sig selv mere end højst nødvendigt. Han vendte sit blik mod pigen, ”hvad med dig? Jeg kan næsten regne ud, at du er elver.”

Hun kiggede på Flinn, med afslappende øjne.

"Jeg hedder Scarlet... Ja man kan godt sige at jeg er elver, men er det nu kun halv elver og halv menneske. Jeg har elvernes kræfter og menneskets udseende, undtagen med håret."

Der kom nogle lyde fra både den lyserøde og orange sten.

*Enten laver mit hoved numre med mig, ellers er der noget i stenen*

Stenene begyndte er rokke lidt og der begyndte at komme revner i.

Flinn stirrede med store øjne på stenene. Der var knapt nok gået 5 sekunder, før han var sprunget hen til døren og bankede vildt på den, ”luk os ud, luk os ud, luk os ud!!!!!!”

Scarlet kiggede på ham, og rystede på hovedet.

"Ej gider du lige...din tøse dreng" Hun kiggede nysgerrigt på ægget, men trak sig afligevel lidt tilbage.

*Så var det, det Arya snakkede om*

"Det er drage æg, min kusine fortalte mig om dem..." Der kom flere revner i skallen og til sidst poppede der en lille lyserød drage ud"

Hun faldt, da hun spændte ben for sig selv, af overraskelse. Dragen så på hende med de små smaragd grønne øjne, og gik tættere på hende.

*Den kommer tættere og tættere på, hvad skal jeg dog gøre*

Dragon snusede til hende og så søgende på hende.

"Nårh hvor er du altså bare nuttet" Hun rakte hånden frem, for at ae den da hun fik et black out.

Uden bag døren kunne man hører vagterne råbe "Der er udklækket, send straks beskeden videre til Eragon!" Der kom ingen ind, der var bare en masse larm ude foran.

En af mændende sagde til Flinn: "Du kommer ikke ud før, du har forbindelse med din drage!, skynd dig!"

Flinn stoppede sin banken, ”m-min drage? Jeg har ikke nogen drage!! Jeg vil ud!!”
Idet han endnu engang begyndte på at banke højlydt på døren, hørte han lyden af et æg, der klækkede. Han vendte sig langsomt om og så forarget på en lille, orange snude, der kom til syne ud af det orange æg.
Et skællet ben. To. Et par små, gyldne vinger. Til sidst var hele kroppen dukket op. Dragen kiggede nysgerrigt på Flinn, der selv følte han var en enkel vejrtrækning for at besvime.

Efter en times tid vågnede Scarlet igen. Hun så sig foruroligende rundt i rummet, hvor hun derefter kiggede ned og så en lille pink drage unge, kigge op på hende. Hun så på sin hånd, der havde lidt smerter og så et sår formet som en drage.

"Se nu, hvad du lavede lille ven, når nu jeg tænker over det, havde eragon også sådan et hår på hånden"

Der var en del larm, ude bag døren. Døren blev låst op og nogle muskoløse mænd kom ind. "I har en aftale med Lederen nu!" Scarlet kiggede på dem. "Hvilken aftale?, hvilken leder?"

Manden så på hende og sukkede...."Lederen af hele modstandsgruppen, vil gerne snakke med jer begge to, da i har fået 2 af Saphiras æg til at udklækket!"

Scarlet så overrasket på manden. "SAPHIRA'S ÆG!.... er de her drage saphiras børn så?" Manden begyndte at grine lidt..."Ja de er saphiras unger, hun er den eneste drage på vores side, der ville kunne lægge æg."

*Så det er hendes børn....HUH??? forresten hvor er BlackBeauty og de andre?*

Scarlet løftede dragen op i armene på hende, og rejste sig op. Hun kiggede alvorligt på vagten. "Hvor er mine dyr!" Manden så på hende... "Ingen grundt til det blik frøken, de er i sikre hænder. De er blandt de andre mennesker i byen" Scarlets øjne blev større. "Jamen, de er jo farlige dyr, og når jeg ikke er der, kan de lave ulýkker. men selvfølgelig BlackBeauty er der jo."

Vagten så på dem "Kom så vi må afsted, vi har ikke hele dagen"

Flinn havde siddet rystende i hjørnet i al den tid, Scarlett havde været bevidstløs, og opfangede slet ikke mændenes ordre. Hans blik var fast rettet imod den orange drage, der havde været fuldstændig opslugt af at snuse og kigge på den lyserøde drage. I dette øjeblik kiggede den trist op på Scarlett, fordi hun havde fjernet den lyserøde drage fra gulvet.

Scarlet så Flinn ryster ovre i hjørnet. "Ej Flinn, tag dig dog sammen, de gør ikke noget... Gå hen og hils på den, der er jo nok en grundt til at den klækkede!"

Mændende stod i døren og kiggede på både Flinn og Scarlet. "Vi skal altså til at gå snart!?"

Flinn rystede panisk på hovedet, ”jeg stoler ikke på den. Har du set, hvad den har gjort ved min hånd?”
Alligevel valgte han at rejse sig – hele situationen virkede af en eller anden grund lidt mindre skræmmende, nu hvor Scarlet var vågnet igen, og han ikke var helt alene om det.
”Jeg forstår det ikke…” han rettede sit blik mod vagterne og så tiggende på dem, ”vil I ikke nok forklare mig, hvad der foregår?”

Vagterne kiggede på Flinn. "Sig mig en gang knægt, kender du ikke til Eragon og saphira? De er jo legende der stadig lever"

Scarlet kiggede på dem. " ø...høm så er det jo ingen legende når de lever"

Vagterne kiggede på Scarlet, som var lidt provokerende. "men altså, de drager i har der er jeres, og i skal hjælpe med at redde verden"

”Vent… hvad?!” Flinn stod lidt og stirrede på vagterne, som om de lige havde sagt noget volapyk, ”selvfølgelig kender jeg legenden. Det gør alle. Men hvad har det med os at gøre? Hvorfor lige os? Hvad har vi gjort?”
Han havde lige færdiggjort sætningen, da han følte en let berøring på sine fingerspidser. Da han opdagede at berøringen var fra den orange drages snude, var han på få sekunder sprunget hen bag Scarlet, ”hold dig væk!”

Vagterne stod og kiggede på Flinn som han intet vidste " det vi mener med det er, at i har drager nu, dvs. at i er dragerytter og at i skal under træning, så i kan slås mod kongen, jeres familier har godkendt det. og de mener også det er det bedste for jer. Desuden kan i ændre hele verden så den bliver god igen. også man kan leve frit"

Scarlet vendte hovedet, da Flinn var bag hendes ryg. "Sig mig engang, jeg tror vidst du skal træne dit mod!"