Du Weldenwarden

Arwen kiggede på ham "Jeg hedder Arwen" Hendes isblå øjne kiggede tilbage i hans.

Et 'smil', og Dûrion nikkede. "Du har utroligt smukke skæl,"komplimenterede han.

Arwen 'rødmede' let og bukkede hoved "Jamen mange tak" sagde hun og kiggede op på ham "Og i lige måde"

"Har jeg ret i, at du er en Parnassian?" Dûrion's øjne var faldet på Arwen's klør.

"Ja. Det har du ret i" svarede hun tilbage "Og du er en skovdrage?"

Han grinede, og foldede sine grønne vinger ud. "Det kan du lige tro jeg er! Jeg kender Du Weldenwarden så godt som mine egne skæl!"

Hun grinte "Jeg kan ikke just sige det samme. Jeg har været her hele mit liv"

"På den anden side, hvis jeg bare har set et sted én gang, eller bare et kort, kan jeg uden problemer finde vej," han grinede, stolt. "Jeg har altid haft god stedsans."

"Jeg kan byen her uden ad. Men ingen andre steder. Jeg ejer ikke en stedsans" sagde hun og fnyste.

"Tja, det kan jeg måske gøre op for?" han blinkede til hende og grinede.

Hun kiggede på ham "Og hvordan har du så tænkt dig at gøre det?" spurgte hun.

"Tja, jeg kan vel nok lære dig det på den ene eller den anden måde." et stolt smil, og han satte sig ned, hovedet stadig højt løftet, nærmest majestætisk, dog.

Arwen lå ned, kun hendes lange hals der holdte hendes hoved var oprejst "God fornøjelse med det" sagde hun og grinte.

"Nuvel, jeg vil forsøge. Jeres element er vand, right?" spurgte han så, hovedet på skrå.

Arwen kiggede på ham "Jo. Det er det"

"Må jeg se?" spurgte han ivrigt. "Ingen af de andre drager derhjemme har det element," forklarede han.

Hun kiggede på ham og sprøjtede rødt vand på ham

Han grinede dog bare. "Sejt!"

Hun smilte til ham "tak" sagde hun.

"Mens for mig..." han smilede, rejste sig - og hvorend han gik, voksede frodige, grønne planter op - heldigvis gjorde de det kun når han aktiverede magien, ellers ville han jo ikke være så god til at skjule sig som han nu engang var.

"Sejt!" sagde hun og grinte

"Ja, ikke? Desuden heler min kraft mig automatisk. Ikke nok med at jeg har godt panser, jeg heler også hurtigt, ha!" han grinede, en dyb rumlen i hans brystkasse.

Aidan prikkede til sin søster "Din drage hovere.." sagde han.

"Jah... Gør han tit når han møder andre drager. Det sker ikke så tit igen, ser du. Siden vi er udstationeret i det yderste af Du Weldenwarden ser vi ikke de andre så forfærdeligt meget." Vanya grinede let.

"Ah, ja okay" Svarede han og klappede Arwen.