Du Weldenwarden

"Så ja, han hr lidt tendens til at blære sig når han endelig ser nogen. Han keder sig jo og vil gerne vise frem hvad han... Og vi... Har lært."

"Laver i så lidt? Jeg troede ellers at i var.. sådan.. ret frie og kunne gøre hvad i ville?" sagde Aidan og kiggede på sin halvsøster.

"Ja, det kan vi også, men, vi skal holde os i det her område. Mig og Dûrion vogter over den her del af skoven, ser du. Til tider kunne man godt ønske at komme mere rundt i verdenen, jeg har trods alt aldrig set andet end skov i hele mit liv... Samme for Dûrion." hun sukkede let.

"det kan jeg heller ikke sige jeg har.. Jeg har ikke set andet andet end Carvahall hele mit liv.." Sagde han og strøg sin hånd igennem sit hår.

"Det kunne vre rart at tage en tur ud til havet. Eller ørkenen, eller bjergene sågar, bare for at se hvordan det er." hun smilede let.

"Jeg har altid gerne ville se havet" sagde han og smilte. "Man skulle tro at en prins måtte gøre lige hvad han havde lyst til.. Men nej" sagde han og satte sig ned bag et træ.

"Ja.. Hvs det endelig var kunne jeg nok godt egentligt forlade stedet for at komme ud og se verdenen, så længe jeg vendte tilbage... Eller var hos Varden. Men... Ja. Pligten kommer først." hun smilede skævt.

Aidan sukekde og lænte sig tilbage imod træet.
"Det kunne være rart.. Men sådan-- Vent.. Varden?" han så spørgende på hende.

"Ehm, ja? Vi er ligesom på deres side... Altså, os andre drageryttere."

Aidan vidste ikke hvad han skulle svarer. Det kom bag på ham også alligevel ikke.
Hun var jo god, så det var jo klart at hun var med på Vardens side.
"Ja.. Det er jo så ikke alle drageryttere der er med Varden" Sagde han.

Et svagt smil. "Ja... Det ved jeg jo godt." hun sukkede let. "Desværre. Ville ønske du ikke var i hans klør."

"Jeg er ham taknemlig for at han redde mit liv, dengang min far efterlod mig" sagde han og kiggede op på sin søster.

"Ja, det kan jeg godt se, men... Du er jo aldrig fri, brormand. Du kan ikke bestemme over dit eget liv." hun så på ham igen, med lettere triste øjne.

"Jeg ved det godt.. Men det er noget man lærer at leve med.. Selvom det er sværet når ens drage gerne vil ud og strække sine vinger" han kiggede ned i jorden.

Hun sukkede. "Gid du bare kunne tage med os. Vi kunne få det så sjovt... Tage ud og se hele Alagaësia sammen."

"Men det kan jeg ikke... Desværre. Hvis jeg gjorde ville vi blive eftersøgt i hele landet" sagde han og sukkede.

"Hmm... Det er idt af en knibe du er i, hva?" hun sukkede. "Ved mig ville de bare forlange at vide hvad jeg har lavet og hvorfor, og det ville så være det."

"Ja.. Men jeg har det nu heller ikke dårligt her. Selvom 2 af vores tjeneste folk er stukket af" sagde han og kælede med sin han ilder, Draco.