Du Weldenwarden

I samme øjeblik trak hun sit eget, smaragdgrønne sværd, og klingerne mødtes. Hendes blik var hårdt da hun stirrede hærføreren ind i øjnene. "Du vover lige på at røre ham."

Hærføreren kiggede på hende "Så vær spion for os, og jeg lader din bror være" sagde han.

"Og hvis jeg bliver opdaget? Kan jeg da finde ly her, eller lader I mig være til min egen skæbne?"

"Så kan du finde ly her" sagde hærføreren og sænkede sit svær.

Langsomt sænkede hun ligeledes sit. Efter et minuts tænken, rakte Vanya hånden frem. "Så går jeg med til det. På de betingelser at I lader min bror helt og aldeles være, og at jeg får hjælp hvis jeg bliver opdaget."

"det er en aftale" sagde han og gav hende hånden på at han ikke ville rører Aidan.

Hun nikkede, og gav slip igen. "Hvilke ting er det helt præcist I vil vide? Hvad skal jeg lægge mærke til?"

"Alt" sagde han "Hvor de drager hen, deres beslutninger, alt" han kiggede på hende.

Hun sukkede, og nikkede. Hun havde det virkelig ikke godt med det her, men, det var jo nødvendigt. "Forstået."

"Godt.. Så er du fri til at gå igen" Sagde han og forsvandt.

Hun vendte sig nu mod sin bror, med et skævt smil, før hun sukkede. "Tja... Det er vel nok det bedste kompromis der kunne komme ud af det her."

Aidan smilede til hende "Yeah.." han var bare glad for at han liv ikke var i livesfare mere.

"Egentligt... Er du selv dragerytter, eller...?" hun havde jo ikke set hans hænder endnu.

Aidan viste Vanya sine hænder "Ja. Det er jeg" Sagde han og smilte til sin søster.

"Wow. Noget af nogle genermor har haft, huh? Hun får to børn og begge bliver udset til at være Ryttere," hun grinede. "Hvad er dit og din drages element, så?" nu når hun var igang kunne hun jo ligeså godt få så meget som muligt at vide om sin lillebror.

"Vand" sagde han og gik uden for til sin drage. Aidan gik hen til sin drage, Arwen. Hun lå og sov, i skyggen af nogle træere.

Vanya fulgte langsomt efter. Så snart de var udenfor, fulgte Dûrion også med. "Okay... Mit er jord." sagde hun med et smil.

Aidan smilede til sin søster "Så er vores elementer ikke langt fra hinanden" sagde Aidan og Arwen vågnede "Hvem er det, Aidan?" spurgte hun og kiggede på Vanya og Dûrion.

Et lille smil dukkede frem på Vanya's læber. "Jeg er Vanya, Aidan's halv sotresøster," forklarede hun Arwen.

Aidan smilte. Arwen kiggede på Dûrion med et let smil på hendes læber. "Hun er en smuk drage"

"Jeg er en han, om jeg må be'!" svarede Dûrion med et fnys.

Aidan kiggede på Dûrion og Arwen fniste let "Jeg tror han mente mig" sagde hun.

"Han er forvirrende. Han kiggede på mig mens han sagde det..." Dûrion surmulede let. Vanya grinede let og klappede hans ene kobber farvede forben.

"Heeeeeeey!! Jeg er ikke forvirrende!" udbrød Aidan. Arwen smilte "Jo, Aidan.. Det er du" sagde hun.

Dûrion grinede, en lav rumlen i hans brystkasse. "Du, hvad hedder du? Jeg er Dûrion," han talte nu til Arwen, vendte sine isblå øjne mod hende.