Du Weldenwarden

Område: Nær Osilon
Soundtrack: Inhuman Growth - Two Steps From Hell

Skrubbe, skrubbe, skrubbe. Det var dog utroligt så meget snavs man fik på sig under en enkelt gang træning. Dûrion gemte sig i en hule tæt på, og Vanya selv stod og badede i bækken, igang med at skrubbe dagens snavs og møg af sig. Hvor hun dog så frem til at spise sin aftensmad efter dette. Hun havde fundet de lækreste bær, æbler og pærer i omegnen, der bare tiggede og bedte om at blive plukket.

Med et lettelsens suk rejste hun sig igen fra den lettere dybe bæk, og strøg sine slanke fingre gennem det våde, blonde hår der som altid skinnede med et let grønt skær - havde det siden hende og Dûrion fandt hinanden. Nogle få solstråler fandt vej ned gennem det tætte lag løv - og en af dem landte på hendes højre overarm, hvor hun havde et modermærke i formen af en perfekt, otte takket stjerne.

Område: Nær Osilon
Soundtrack: Inhuman Growth - Two Steps From Hell

Aidan gik gennem skoven, nær Osilon. Han havde fået til opgave at finde den dragerytter som bor i nærheden. Fandt han hende ikke, ville han blive dræbt. Han nynnede en melodi som hans mor plejede at synge for ham da han var lille. Hans fugl, Pip, sad på hans skulder og syngede den samme melodi som Aidan. Hans 2 ilder, Draco og Tanya løb i forvejen og legede med hinanden. Hans hest, Anya fuglte med, men lidt langsommere da hun også gik og spiste.

Han så en skiggelse bag nogle træer og gik nærmere. Han skjulte sig bag et træ, nær personen. Nu kunne han rigtigt se hvem vedkommende er. En pige.. tænkte han og kiggede nærmer på hende. Han kunne kende sin egen hår farve i hendes, hans havde dog bare et rødt skær i stedet for grønt. Hendes øjen farve er også den samme som min.. han kiggede på hendes hånd og så tegnet Hun må være dragerytteren!!! tænkte han i ren begejstirng. Hans øjne faldt på modermærket. Han gjord store øjne, og mistede balancen og faldt forover fra sit skjul. Han kiggede op og så hende nu endnu bedre. Han begyndte at rødme, men kiggede stadig. Pip sang stadig den samme melodi.

Lyden af grene der skubbedes til side, en person der faldt til jorden - Vanya snurrede straks omkring, hendes lange elverører i det øjeblik synlige, og et kort, lille skrig af forskrækkelse undslap hende. I næste sekund, dog, var hun henne ved sit tøj, holdt et stykke op for sig, og havde sit sværd i sin anden hånd. "Hvem er du?" hendes blik var hårdt mens hun så på drengen.

Hun kunne dog ikke undgå at lægge mærke til præcis de samme ting hos ham... Og... Den sang? Nej, det kunne ikke være...

Aiden rejste sig hurtigt og klodset op, hans menneske ligne ører, som endte op i en spids, lidt lige som elver ører var synlige "J-j-jeg kommer fra Carvahall. Jeg skal hente den dragerytter der bor i nærheden" sagde han og gik lidt tættere på, mens han havde en hånd over sin daggert hvis der nu skulle ske noget "Hvor har du det modermærke fra?" sprugte Aidan, hvis grønne ring skinnede i sol lyset.

De kunne ikke være i familie, for Aidan havde ingen famile, men tanken strejfede hans hoved.

"Det har jeg sgu da haft fra fødslen,din idiot. Er det ikke ligesom derfor det hedder et modermærke?" hun vendte sig om og tog sit tøj på igen med flere flygtige glimt over skulderen på ham. Dernæst på med smykkerne - halskæden, øreringene og sidst men ikke mindst - den grønne ring. Dernæst, kogger spændtfast i bæltet, buen indover ryggen, sværdet stadig i hånden da hun vendte sig om mod ham igen. Nu var hendes tayra, Shadow, også kommet frem fra sit skjul, og kravlede op på hendes skulder.

Aidan åbnede sin vest og knappede dernæst sin skjorte lidt ned "Det sjovt..." Han trak sin skjorte og vest ned fa venstre skulder og overarm "Jeg har det samme modermærke.. Og den samme ring som dig" sagde han i en lidt flabet tone, som deres mor ville ha' sagt i den samme flabede tone.

Hun blinkede. Og stirrede. "... Du snakker ligesom hende..." mumlede hun, øjnene som fastlimet til modersmærket. Ubevidst gnubbede hun let ved sit eget modersmærke.

Aidan løftede et øjenbryn "Men snakker jeg som?" spurgte Aidan om, og gik langsomt tættere på hendes, mens Pip stadig sang melodien. Han kiggede ordenligt på hende "Vi har den samme slags øjne og hår.." sagde han still og lod sit tøj hænge som det ny gjorde

"... Mor." svarede hun, dog så hun stadig på ham med et lettere mistroisk blik. Langsomt nærmede Taya og Spark - hendes maine coon og ulveunge - sig de to.

"Jeg har ikke set hende i årtier... Du, hvor gammel er du?"

Aidan's 2 ilder, Draco og Tanya være tættere på Vanya end Aidan. De var nysgerrige for at se hvad for nogle dyr hun havde med sig. Som regl kom de altid ud i problemer.

Aidan kiggede på hende "35 elver år. 17 menneske år. Hvad har det med "mor" at gøre?" spurgte han og rettede på sit tøj. Han kunne se hvilken relevans hans alder havde med denne "mor" at gøre. Han havde jo ingen familie.

Hun blinkede. "... Mor forlod mig og far for 40 år siden..." mumlede hun. "... Hun drog vestpå. Mod kongeriget."

"Så har hun skulle igennem Carvahall.. For at komme der til.." sagde Aidan og kiggede på hende.

"... Du... Hvor er du fra?" spurgte hun, stemme mere stille end før. Imens gik Spark, hendes ulveunge, hen mod drengens to ildere, i ren nysgerrighed.

"Jeg er fra Carvahall.. Jeg boede i landsbyen men nu bor jeg på slottet. Hvor kommer du fra?" spurgte han. Draco og Tanya gik tættere på Spark for at snuse til ham.

"Jeg voksede op i Kirtan... Efter mor forlod os flyttede vi her til Osilon..." hun sænkede langsomt sit sværd. "Hvad er det helt præcist du vil med mig?"

Spark snuste forsigtigt til en af ilderne så snart han var tæt nok på.

"Far sagde at mor kom fra Kirtan..." sagde Aidan og fjernede sin hånd fra sin daggert. "Jeg er kommet for at bringe dig tilbage til Carvahall. Vi er ved at samle drageryttere så vi kan ebrobre verden tilbage. Hvis du ikke kommer med så dør jeg" sagde Aidan.

Draco slikkede let på Spark's næse, gad vide hvad han smagte af?

"Hvad- hvorfor skal du dræbes hvis jeg ikke kommer med dig?" hun rynkede let på øjenbrynene - og nu vågnede Dûrion, hans kobber farvede hoved stak ud af grotten idet han så over mod de to.

Spark gøede legesygt og daskede let til ilderen med sin pote.

Aidan kiggede på ilderen og på ulveungen "En hærførers ordre" sagde Aidan og nynnede sangen igen

Draco daskede til ulveungens næse legesygt tilbage.

"Hvad- hvor kender du den sang fra???"

Spark gøede endnu en gang og løb en runde om ilderen.

"Min mor sang den da jeg var lille.. Men jeg kan desværre ikke huske teksten.. Kun melodien" sagde han.

Draco hoppede op på ulveungens hoved og bed i dens ører legesygt.

Soundtrack: Remembrance - Two Steps From Hell

Hun sank, og da han nåede til starten af verset igen, sang hun blidt med;

"Áva ninaë, ilya na mara
Rucë inya ranqui, á niësenda
Inye ná elya varno, inya melda
Áva ninaë, sino inye ná
Tér pitya ananta tér polda
Hepinyë elye varna ar lauca..."

//OOG: det er quenya elvisk. Mener det er et Tolkien elver sprog.//

Aidan så på hende "Du kan teksten..." han gik hurtigt hen til hende. "Du kender mor.." sagde han med glæde i sine øjne.

"Selvfølgelig kender jeg hende... hun er også min mor..." et svagt smil. "Jeg ville dog aldrig have troet hun ville finde en anden. Jeg troede de dræbte alle elvere der vovede sig ud af Du Weldenwarden."

Aidan rystede på hoved "Min far beskyttede hende.. Indtil hun fik mig.. Hun skred efter et par måneder" sagde han og satte sig ned "jeg har faktisk ikke nogen familie tilbage.. Ud over dig"

"... Og du vil blive dræbt hvis jeg ikke kommer med dig tilbage..." hun bed sig let i læben.

I samme nu kom Dûrion hen mod dem. Hvem er han? spurgte han, med vilje sådan så de begge kunne høre ham, ikke kun Vanya.